Konferencen 2016

Oplæg fra Sprogkonference 2016

Telecollaborative exchange and its role in intercultural education, v. Robert O’Dowd, PhD, Associate Professor, Department of Modern Languages and Director of International Training, Office of International Relations, University of León, Spain and President of UNICollaboration. 

Sproglig praksis i og omkring modersmålsundervisning – en lingvistisk etnografisk undersøgelse, v. Line Møller Daugaard, PhD, lektor, VIA University College. 

Undervisning i interkulturalitet: At udvikle og engagere sig i pluralistiske diskurser i engelskundervisningen, v. Lone Krogsgaard Svarstad, lektor, Professionshøjskolen Metropol.

Telekollaboration og Pragmatisk kompetence i fremmedsprogsundervisning, v. Natalia Morollón Martí, ekstern lektor, Aarhus Universitet.

Interkulturelle kommunikative kompetencer via telekollaboration: case-studie med danske franskstuderende og franske native speakers studerende, v. Ana Kanareva Dimitrovska, PhD, projektleder, ECML Kontaktpunkt Danmark. 

Tidligere Sprogstart - ny begynderdidaktik med fokus på fl ersprogethed, v. Petra Daryai-Hansen, PhD, Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet og Docent i fremmedsprogsdidaktik, Afdeling for forskning, udvikling og internationalisering, University College Capitol (UCC). 

Stigende behov for fremmedsprogskompetencer blandt ingeniørerne i danske globale virksomheder – også i fl ere sprog end blot engelsk og tysk, v. Birgitte von Fyren Balsløv, lektor & Marianne Lippert, lektor, VIA School of Business, Technology & Creative Industries, Campus Horsens.

Den sprogstrategiske satsning: Flere sprog til fl ere studerende, v. Sanne Larsen, postdoc, Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, Københavns Universitet.

Internationalisering i gymnasiet, v. Michael Svendsen Pederen, lektor emeritus, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet. 

Elevers brug af ‘sammensatte’ læremidler i grundskolens tyskundervisning til udvikling af interkulturel kommunikativ kompetence, v. Maria Pia Petterson, lektor, University College Lillebaelt (UCL). 

Førstesprogets indflydelse på germansk/romansk ordvalg i engelsk som andetsprog, v. Jesper Bonderup Frederiksen, ekstern lektor, Department of Culture and Global Studies, Aalborg Universitet. 

 

Oplæg 2016

Elevers brug af ’sammensatte’

Elevers brug af ’sammensatte’ læremidler i grundskolens tyskundervisning til udvikling af interkulturel kommunikativ kompetence.

V. Maria Pia Petterson, lektor, University College Lillebaelt

Et af formålene med brugen af medier og informationsteknologier i folkeskolens fremmedsprogsundervisnings kontekst er at støtte den interkulturelle læring, for det vides at mediebrug har konsekvenser for omverdensforståelsen. Det står imidlertid også klart at ’autentisk’ input alene ikke er tilstrækkeligt dertil. Der er mange faktorer og aspekter, som spiller ind og skal tages højde for. Et aspekt er teksternes multimodalitet, som antages i høj grad at støtte meningsdannelsesprocesserne; et andet er elevers aktivitet. Denne bidrag præsenterer et ikke endnu afsluttet forskningsprojekt, som undersøger elevers brug af ’multimodal og intermedial’ materiale til fremme af deres interkulturelle læring.

 

Førstesprogets indflydelse

Førstesprogets indflydelse på germansk/romansk ordvalg i engelsk som andetsprog.

V. Jesper Bonderup Frederiksen, Department of Culture and Global Studies Aalborg University

Som led i et ph.d.-projekt gennemførtes en undersøgelse for at afprøve den hypotese, at danske brugere af engelsk som andetsprog er mere tilbøjelige til at vælge engelske ord af germansk oprindelse end spanske brugere af engelsk som andetsprog og amerikanske sprogbrugere med engelsk som modersmål er pga. det leksikalske slægtsskab mellem dansk og engelsk som germanske sprog. Resultaterne viste, at både danske og spanske brugere af engelsk som andetsprog valgte flere engelske ord af germansk oprindelse and amerikanske sprogbrugere, der har engelsk som modersmål gør, og der blev påvist en stærk korrelation mellem sprogfærdighed og romansk ordvalg på engelsk. Desuden blev eksempler på ”crosslinguistic influence” påvist gennem detaljerede undersøgelser af specifikt ordvalg. Nogle af disse eksempler vil blive præsenteret med forklaringer på de mekanismer, der gør sig gældende for kognater i det mentale leksikon, og perspektiverne af resultaterne for sprogindlæring vil blive diskuteret.
Undersøgelsen, som havde deltagelse af danske, spanske og amerikanske forsøgsgrupper, var udformet som en udfyldningsøvelse bestående af 50 engelske sætninger. I hver af sætningerne var et ord udeladt, og en korrekt sætning kunne dannes ved indsættelse af et engelsk ord af germansk eller romansk oprindelse.

 

Internationalisering i gymnasiet

v. Michael Svendsen Pedersen, Lektor emeritus, Roskilde Universitet

I mit oplæg vil jeg fortælle om nogle af erfaringerne fra et netværksprojekt om internationalisering i gymnasiet, hvor en række gymnasier udviklede deres egne bud på internationalisering med sprogfagene som omdrejningspunkt og med tilknytning af forskere.
Projektet fandt sted inden for rammerne af Ministeriet for Børn og Undervisnings udviklingsplan for de gymnasiale uddannelser med fokus på elevernes internationale kompetencer, og jeg vil kort gøre rede for hvilke diskurser man kan finde om internationalisering i ministeriets beskrivelse, hvorefter jeg vil fortælle om nogle af de modeller for internationalisering der blev udviklet i skolernes projekter.
Det drejer sig om et projekt hvor der blev lagt vægt på internationalisering om humanistisk dannelse i et globaliseringsperspektiv inden for sprogfagene som modvægt til en markedsorienteret globalisering; et projekt hvor internationaliseringen bestod i et fagligt samarbejde med partnere i andre lande; og endelig et projekt hvor der blev anvendt etnografisk feltarbejde som tilgang til internationalisering.
Afslutningsvis vil jeg perspektivere projekterne ved at se på hvilke overordnede tilgange til sprog(læring), kultur og internationalisering der lå til grund for dem.
Erfaringerne fra projektet er beskrevet i rapporten: ”Slutrapport fra følgeforskningsgruppen på projekt om internationalisering i gymnasiet”

 

Telekollaboration

Telekollaboration og Pragmatisk kompetence i fremmedsprogundervisning.

V. Natalia Morollón Martí, ekstern lektor, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet.

Pragmatisk kompetence indebærer, at man kan anvende og forstå sproget i forskellige sociale situationer og kontekster hvilket er en forudsætning for at kunne deltage i en velfungerende samtale. Da pragmatiske normer - den måde vi bruger sproget, opfatter og forholder os til de andre i interaktionen - er forskellige i alle sprog og kulturer, og ikke altid synlige for eleverne, må sprogundervisning skabe muligheder for pragmatisk læring i klasseværelset. Forskning relateret til pragmatisk læring inden for andetsprog har vist, at eksplicit undervisning i de sociale og kulturelle normer, som viser sig i sprogbrugen, er mulig og nødvendig, men der findes ikke konsensus om, hvordan denne undervisning bør planlægges. Udover, udbredelsen af internettet og online kommunikation i de senere år har vist sig at være en optimal understøttelse af andetsproglæring. Forskellige studier har da netop dokumenteret, hvordan online samtaler i form af telekollaborative projekter kan udvikle ikke alene den lingvistiske og kommunikative kompetence inden for andetsproget, men også den pragmatiske og interkulturelle kompetence.
Formålet med mit oplæg er at vise et didaktiske forløb, der retter sig mod at udvikle den pragmatiske bevidsthed i andetsprogundervisningen blandt danske studerende af spansk på universitetsniveau. Forløbet blev udarbejdet på baggrund af en teoretisk gennemgang og ud fra konkrete metodologiske overvejelser. Under anvendelse af blended learning-metodologi (Helm, 2013; Belz, 2006) findes der i det didaktiske forløb i løbet af et semester tre forskellige, men indbyrdes forbundne typer af sessioner: telekollaborationssessioner med spanske modersmålstalende, eksplicitte undervisningssessioner om sociopragmatik og grupperefleksionssessioner blandt danske studerende. Derudover vil jeg med udgangspunkt i en sociokulturel læringstilgang (Vygotsky, 1978) vise data fra grupperefleksioner og interviews med studerende, hvor disse analyserer og fortolker deres interkulturelle online-samtaler ud fra et sociopragmatisk perspektiv.
Resultaterne af dette projekt viser pragmatiske bevidsthedsprocess inden for andetsproget som en social, kognitiv og emotionel aktivitet, hvor studerende identificerer de kulturelle normer, der viser sig i den interkulturelle interaktion. Disse resultater understreger vigtigheden af interkulturelle refleksioner ud fra et sociopragmatisk perspektiv blandt andetsprogstuderende med henblik på at udvikle deres kulturelle forståelse.

 

Behov for fremmedsprog

Stigende behov for fremmedsprogskompetencer blandt ingeniørerne i danske globale virksomheder – også i flere sprog end blot engelsk og tysk.

V. Birgitte von Fyren Balsløv, lektor & Marianne Lippert, lektor, VIA School of Business, Technology & Creative Industries, Campus Horsens.

Talrige undersøgelser og konferencer viser et stigende behov for fremmedsprogskompetencer på det danske arbejdsmarked, men hvad angår ingeniørernes fremmedsprogskompetencer mangler der ny og opdateret viden, idet der ikke er foretaget nogen undersøgelser i over 30 år. Det har derfor primært været formålet for vores undersøgelse at afdække de fremmedsproglige udfordringer og behov, som ingeniører i danske globale virksomheder står over for i dag. Sekundært har vores formål været at afdække om undervisningen i sprog og kultur på VIA’s uddannelser er optimal.
Vi har foretaget en kvantitativ undersøgelse i form af et elektronisk spørgeskema i samarbejde med ingeniørforeningen IDA. For at kunne afdække ingeniørernes udfordringer og behov stiller vi i vores spørgeskema en række spørgsmål vedrørende virksomhedernes fremmedsproglige profil og praksis og den enkelte respondents jobfunktion, fremmedsprogspraksis, udfordringer og kompetencer.
Det overordnede billede af danske ingeniører i dag, der arbejder i globale virksomheder, er at udfordringerne bliver stadigt større, særligt i forhold til bredden og omfanget af arbejdsopgaver og i forhold til kontakten til fremmedsprogsområderne. Tager man respondenternes kompetencer og udfordringer med i betragtning, kan vi konkludere, at der er behov for bedre fremmedsprogskompetencer på flere sprogfærdighedsparametre, men også i forhold til kompetencer i flere sprog end blot engelsk og tysk.
På baggrund af den øgede internationalisering vil der komme større krav til interkulturelle og sproglige kompetencer for fremtidige ingeniører. Denne rapport understreger derfor nødvendigheden af efteruddannelse i blandt andet sprog- og kulturforståelse. Vi anbefaler derfor, at flere små og mellemstore virksomheder giver større mulighed for opkvalificering. Da virksomhederne har størst kontakt til de nære markeder, bl.a. det tyske, kunne det være hensigtsmæssigt at opkvalificere kompetencerne for især skriftlig sprogfærdighed og fagteknisk sprogfærdighed, da det er der, problemerne er størst. Det anbefales dog også at overveje opkvalificering af andre sprog, som f.eks. fransk, spansk og portugisisk, da virksomhederne også er repræsenteret i disse sprogområder. Derudover anbefaler vi efteruddannelse i kulturforståelse og kulturelt forankrede ytringer, der vil kunne øge ingeniørernes interkulturelle kompetencer. Disse efteruddannelsestilbud kunne, som nogle respondenter foreslår, tilbydes ad hoc, når behovet melder sig.

 

Interkulturel kommunikativ kompetence via online udveksling: case-studie med danske franskstuderende og franske native speaker studerende

V. Ana Kanareva Dimitrovska, PhD

Emnet for dette oplæg er interkulturel kommunikativ kompetence (IKK) i interkulturelle exolinguale online-udvekslinger i fremmedsprogsdidaktik. I min forskning undersøger jeg hvordan online-udvekslinger bidrager til interkulturel læring ud fra de specifikke pædagogiske scenarier som er beskrevet i min undersøgelse. Disse online-udvekslinger opstår mellem danske franskstuderende fra Aarhus Universitet, belgiske danskstuderende fra Universitetet i Mons og franske danskstuderende fra Universitetet i Strasbourg.
Den teoretiske ramme er tværfaglig, da jeg bruger det teoretiske grundlag fra fremmedsprogsdidaktik, interaktionsanalyse, uddannelsesvidenskab, uddannelsesteknologier, lingvistik, antropologi, psykologi og sociologi. Målet med undersøgelsen er for det første at lede efter spor af forskellige facetter af IKK i de studerendes verbale data, som var resultatet af deres deltagelse i online-udvekslingsprojekter. For det andet søger jeg at identificere interkulturelle læringsmomenter i interaktionen. Her lægges vægten særligt på evnen til at skifte perspektiv, hvilket ifølge mine undersøgelser kan afsløre IKK.
Min undersøgelse har to formål. For det første et deskriptiv formål: at analysere online-interaktioner med henblik på en dybere forståelse af mobilisering, manifestation og eventuel udvikling af studerendes IKK, samt de interrelationer, de studerende etablerer samt deres evne til at recenter/decenter. For det andet har afhandlingen et praktisk sigte: Resultaterne vil give os indsigt i de muligheder og begrænsninger som online-udvekslinger med en specifik interkulturel tilgang som forslået i de gennemførte projekter, giver og vil dermed medvirke til at etablere og forbedre deltagernes IKK, især med henblik på at fremme udviklingen af elevenes rolle som intercultural speaker (Byram, 1997). De tre beskrevne analysemetoders komplementaritet og undersøgelsens resultater gør det muligt for at foreslå en række anbefalinger til den didaktiske indgriben og giver metoder til identifikation af spor (manifestationer) af IKK i e-learning.
Byram, M. (1997). Teaching and Assessing Intercultural Communicative Competence.
Clevedon: Multilingual Matters.


Sproglig praksis i og omkring modersmålsundervisning

V.Line Møller Daugaard, lektor, ph.d., VIA University College.

Siden modersmålsundervisning i sprog som arabisk og somali blev indført i den danske folkeskole i 1975, har den med jævne mellemrum været genstand for en ophedet debat. Omfanget af parate holdninger og markeringer står imidlertid i skarp kontrast til omfanget af forskningsbaseret viden om, hvordan modersmålsundervisning udfolder sig i danske skoler, og hvordan den opleves og opfattes af de involverede børn og voksne. En sådan viden satte jeg mig i mit ph.d.-projekt mig for at bidrage til at skabe.
I mit oplæg tager jeg afsæt i min ph.d.-afhandling Sproglig praksis i og omkring modersmålsundervisning. En lingvistisk etnografisk undersøgelse (Daugaard 2015). Afhandlingen bygger på en lingvistisk etnografisk undersøgelse af sprogundervisning på tværs af skoleskemaet på en midtjysk folkeskole med en 2. klasse som omdrejningspunkt. Her undersøger jeg modersmålsundervisning, som den praktiseres i og omkring 2. klasse – med et sideblik til klassens øvrige sprogundervisning. Størstedelen af børnene i klassen deltager i modersmålsundervisning i arabisk, dari, pashto og somali som en del af skolens curriculum, og herudover er undervisning i dansk og engelsk obligatorisk for alle i klassen. Afhandlingens analyser er baseret på deltagende observation i sprogundervisningsklasserummet samt interviews med skoleledelse, modersmålslærere og børn, og det empiriske materiale omfatter feltnoter, fotos, lyd- og videooptagelser og diverse tekster fra modersmålsundervisning i arabisk, dari, pashto og somali og fra klassens øvrige undervisning i dansk og engelsk.
Gennem afhandlingens analyser tegner jeg et billede af modersmålsundervisning en diffus og sammensat størrelse, der er resultatet af en række opfindelsesprocesser på tværs af tid og rum, og som på samme tid fremstår som et stærkt nationalt, tydeligt lokalt og iboende globalt fænomen. I modersmålsundervisningen navigerer børn og voksne i komplekse sociolingvistiske landskaber, og modersmålsundervisning fungerer både som arena for intens investering og som et kreativt sproglaboratorium.
Daugaard, Line Møller (2015). Sproglig praksis i og omkring modersmålsundervisning. En lingvistisk etnografisk undersøgelse. Ph.d.-afhandling, Aarhus Universitet.


Den sprogstrategiske satsning: Flere sprog til flere studerende

V. Sanne Larsen, postdoc, Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, Københavns Universitet.

Københavns Universitet (KU) igangsatte i 2013 et femårigt forskningsunderstøttet udviklingsprojekt, der skal føre til en styrkelse af sprogkompetencerne hos studerende bredt på universitetet. I denne omfattende flersprogede satsning arbejdes der sideløbende med at afdække de studerendes sprogbehov bredt på universitetet og med at udvikle og afprøve aktiviteter, der adresserer specifikke behov for relevant sproglig kompetenceudvikling identificeret af lokale uddannelsesmiljøer. Erfaringerne herfra skal sammen danne grundstenene i en langsigtet strategi, der skal sikre flest mulige studerende på Københavns Universitet adgang til kompetenceudvikling i de sprog og de færdigheder, som er relevante for deres studier. I denne præsentation diskuterer jeg igangsættelsen og implementeringen af den sprogstrategiske satsning ud fra et sprogpolitisk perspektiv med fokus på de mekanismer, som fremmer eller hæmmer processen mod flere sprog til flere studerende på KU.

 

Undervisning i interkulturalitet

- At udvikle og engagere sig i pluralistiske diskurser i engelskundervisningen.

V. Lone Krogsgaard Svarstad, lektor, Professionshøjskolen Metropol

Formålet med dette projekt er at undersøge og udvikle et teoretisk og pædagogisk grundlag for undervisning i interkulturalitet i engelskundervisning på Folkeskolens udskolingstrin. Projektet er indlejret i feltet sprog- og kulturpædagogik, og udforsker henholdsvis vidensdimensionen og færdighedsdimensionen af undervisning i interkulturalitet. Projektet har både et empirisk og et teoretisk sigte: Det empiriske er at udfordre tre læreres syn på og praksis indenfor interkulturalitet før, under og efter to eksplorative interventioner foretaget på to danske skoler. Det teoretiske sigte er at genfortolke videns- og færdighedsdimensionerne i undervisningen i interkulturalitet. Projektet er baseret på kritisk teori, som omfatter socialkonstruktionisme og et diskursivt synspunkt. Jeg argumenterer for en vidensdimension baseret på en kombination af Cultural Studies og kritisk interkulturel kommunikation, og for en færdighedsdimension baseret på kritisk medie literacy. Tre nøglebegreber voksede frem gennem aktionsforskningen og den efterfølgende analyse: Intersektionalitet, forstået som et element af Cultural Studies, andetgørelse, som et element af kritisk interkulturel kommunikation og subtekstualitet, som et element af kritisk medie literacy. Projektet viser, at en udvikling af og en engageren sig i pluralistiske diskurser er et middel for både lærere og elever til at modvirke essentialisme, kulturalisme og ’kultur’ som forklaring. Udvikling af og engageren sig i pluralistiske diskurser underbygger elevernes færdigheder i forhold til at læse verden kritisk, og gøre dem i stand til at begå sig i en mere og mere globaliseret verden.