Du er her: ecml.dk Om ECML Kontaktpunkt Danmark Kommissorium for ECML-styregruppen

Kommissorium for ECML-styregruppen

Konsortium og finansiering

Bag sekretariatet står et konsortium bestående af fem universiteter og syv university colleges, og det er dette konsortium, der sammen med Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet står for finansieringen af ECML-medlemskabet og kontaktpunktet.


Konsortiet består af: Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitet, Copenhagen Business School, UC’erne Nordjylland, Syddanmark, VIA, Lillebælt, Sjælland, Copenhagen og Metropol.

Kommissorium for ECML-styregruppen

1. Sammensætning

Styregruppen består af én repræsentant for hver af konsortiets medlemmer. Konsortiets medlemmer udpeger foruden en repræsentant også en suppleant for denne.

2. Reference

Styregruppens medlemmer repræsenterer deres institution og refererer til ledelsen på deres respektive institutioner.

3. Opgaver

Styregruppens opgaver er:

- At diskutere, kommentere og endeligt godkende ECML-sekretariatets årsplan

- At følge op på og eventuelt kommentere ECML-sekretariatets årsrapport.

- Generelt at tilse, at sekretariatet i sin planlægning og udførelse af opgaver tilgodeser den opgaveportefølje, der er beskrevet i konsortieaftalens §3.

- At udstikke øvrige retningslinjer for ECML-sekretariatets prioritering af arbejdsindsats, hvor sådanne forekommer styregruppen nødvendige

- At godkende budget og regnskab for ECML-sekretariatet

- At indstille til ændringer i sekretariatets bemanding

- At udforme og vedtage øvrige rammesættende dokumenter for sekretariatet, dets styring og arbejde, samt følge op på disses implementering.

- Med ideer og forslag at bidrage til den videre udvikling og optimering af ECML-sekretariatets virke 

4. Møder

Styregruppen træder sammen ud fra styregruppens egen vurdering af behovet, dog mindst to gange årligt.

Styregruppen tilstræber konsensus i sine afgørelser. I tilfælde af uenighed følges flertallets indstilling. Ved stemmelighed er formandens indstilling udslagsgivende.

En drøftelse af det omtrentlige tidspunkt for næste møde indgår som fast punkt i styregruppemøders mødedagsorden. Endelig mødedato fastlægges af formanden - på baggrund af en elektronisk høring - så tidligt som muligt og senest en måned før mødet.

Referat udsendes senest 14 dage efter mødet til kommentering og endelig godkendelse.

I hastesager mellem møder kan spørgsmål afgøres ved høring, såfremt ingen medlemmer giver indsigelse herimod.

5. Ressourcer

Styregruppen betjenes af kontaktpunktets sekretariat, der står for indkaldelse, udarbejdelse og indsamling af mødemateriale og udarbejdelse af referat.

Styregruppens medlemmer

 

Navn

E-mail

Sven Halse (formand), Aarhus Universitet

slksh@hum.au.dk

Line Møller Daugaard (næstformand), VIA UC

lida@viauc.dk

Karen Aarøe, UC Syddanmark

kmaa@ucsyd.dk

Finn Peter Aarup, UC Sjælland

fpa@ucsj.dk

Annette Søndergaard Gregersen, UC Copenhagen

asgr@ucc.dk

Lone Krogsgaard Svarstad, Metropol

osv@phmetropol.dk

Ulla Bryanne, UC Nordjylland

ulb@ucn.dk

Maria Pia Petterson, UC Lillebælt

mapp@ucl.dk

Louise Tranekjær, Roskilde Universitet

louiset@ruc.dk

Margrethe Mondahl, Copenhagen Business School

mm.isv@cbs.dk

Flemming G. Andersen, Syddansk Universitet

fga@sdu.dk

Lise-Lotte Holmgren, Aalborg Universitet

holmgreen@cgs.aau.dk

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 18.04.2016