Abstracts for oplæggene fra Sprogkonferencen 2015

Workshop: Hvordan bruger vi bedst CLIL i sprogundervisningen?

Mette Skovgaard Andersen, lektor, Ph.D. / Associate professor, Copenhagen Business School

En præcis definition af CLIL – ”Content and language integrated learning” – er vanskelig at blive enig om. CLIL-begrebet bliver ofte set som en paraplybetegnelse for variationer af tilgange med forskellig vægt på hhv. en faglig indholdsdel og en sprogdel.
For give jer en mere klar idé om begrebet tager vi udgangspunkt specielt i ECML-Projektet CLIL-LOTE-GO-projektet "Integriertes Sprach - und Fachlernen in anderen Sprachen als Englisch - Modelle für Fortgeschrittene" samt i ECML-projektet CLIL-LOTE-START, der fokuserer mere på CLIL i andre sprog end engelsk på folkeskole- og gymnasieniveau, og vi vil diskutere forskellige praktiske (og teoretiske) tilgange til CLIL, særligt i forbindelse med andre sprog end engelsk.
I den forbindelse vil jeg trække på egne erfaringer dels fra Gymnasiesprogsprojektet og dels fra egen universitetsundervisning.
For selvom CLIL-begrebet er af nyere dato, vil vi se nærmere på en del eksempler på undervisning af sproguddannede på højere niveau, der i sagens natur ofte, om end ikke altid, har været det, vi nu kalder CLIL-baseret.
Vi vil endelig forsøge at uddrage nyttig viden fra denne og i fællesskab finde ”best practice”-eksempler på CLIL i sprogundervisningen.

Workshop: Den Europæiske Sprogportfolio i danske klasseværelser

Gabriele Wolf, lektor i tysk og medarbejder  i Videncenter for Sprog, Læsning og Læring, tilknyttet programmet Sprogdidaktik i en flersproget virkelighed på VIA University College, Aarhus

Hvordan og hvorfor skal vi bruge Den Europæiske Sprogportfolio? Hvilke muligheder ligger der i integration af Den Europæiske Sprogportfolio i fremmedsprogsundervisningen i en dansk kontekst?
Den Europæiske Sprogportfolio er et værktøj til synliggørelse af mangfoldige sproglige og kulturelle erfaringer og kompetencer; et værktøj, som ledsager sprogtilegnelses-processen og dokumenterer sproglærendes individuelle sprogbiografier.
I Danmark er der endnu ikke udviklet en dansk udgave af Den Europæiske Sprogportfolio, men der findes allerede nu gode muligheder for at anvende sprogportfolio i den daglige praksis i fremmedsprogsundervisningen.
I workshoppen starter jeg med at give et indblik i de tanker og det sprogsyn, som ligger til grund for udviklingen af Den Europæiske Sprogportfolio. Herefter præsenteres eksempler på arbejde med europæiske sprogportfolioer i forskellige projekter, og vi ser nærmere på de enkelte elementer i en sprogportfolio.
I et igangværende forsknings- og udviklingsprojekt anvendes den norsksprogede sprogportfolio, ”Europeisk språkperm”, i begynderundervisningen i tysk i en århusiansk 5. klasse. Jeg præsenterer kort projektet og erfaringerne herfra som oplæg til en fælles diskussion af, hvordan der kan arbejdes med sprogportfolioer i fremmedsprogsundervisningen i en dansk kontekst.

Workshop: Digital dannelse og it-kompetencer i en sproglæringskontekst

Chresteria Neutzsky-Wulff, Cand.mag. i Klassisk Filologi, Master i IKT og Læring, SAXO-Instituttet, Københavns Universitet

Vigtige it-kompetencer. Hvilke og hvorfor netop disse? Web generation 2.0 – styrkelse af it-kompetencer og digital dannelse i fremmedsprog.
Hvordan kan vi som sproglærere bedst integrere brugen af digitale medier i undervisningen, så vi anvender og styrker elevernes it-kompetencer? Hvori består disse it-kompetencer eller – med et samlet begreb – digital dannelse?
Efter et indledende oplæg og udveksling af erfaringer diskuterer vi, samtidig med at vi tager udvalgte web 2.0-redskaber i brug.
Medbring tablet eller computer til workshoppen. Som en del af workshoppen vises desuden 1-2 ECML-projekter frem.

Workshop: Interkulturel kompetence som mål i fremmedsprogsundervisningen

Susana Silvia Fernández, lektor, Ph.D. / Associate professor, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet

I denne workshop skal vi fokusere på interkulturel kompetence, som er et centralt aspekt af fremmedsprogslæring og -undervisning, men også et aspekt som nemt kan blive tilsidesat til fordel for mere ”jordnære” mål som fx grammatik og ordforrådstræning.
Både fra EU's side og i de danske ministerielle styringsdokumenter er der fokus på det fremmedsproglige klasselokale som et sted, hvor interkulturel kommunikativ kompetence skal opøves.
I workshoppen skal vi diskutere deltagernes erfaringer og udfordringer med dette mål, og vi skal søge inspiration til nye tiltag, både i ECML’s tidligere/nuværende projekter om emnet samt i ny, spirende dansk forskning.
Der vil også være mulighed for at etablere netværk af interesserede undervisere og forskere og evt. starte samarbejder om fremtidige projektansøgninger.

Workshop: Pluralistiske tilgange til sprog og kulturer

Petra Daryai-Hansen, Docent i fremmedsprogsdidaktik, UCC, Afdeling for forskning, udvikling og internationalisering, University College Copenhagen (UCC) og lektor i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet

I workshoppen ser vi på resultater fra tre større ECML-projekter:

• "A framework of reference for pluralistic approaches to languages and cultures" (FREPA),
• "Plurilingualism and pluriculturalism in content based teaching" (Conbat+)
• "The Plurilingualism Project: Tertiary language learning – German after English"

Alle tre projekter giver konkrete redskaber til, hvordan der kan arbejdes med en flersprogethedsdidaktik i grundskolen og i de gymnasiale uddannelser.
I ECML-projekterne erstattes den "monolinguale habitus" (Gogolin, 1994) af en holistisk forståelse af det enkelte individs mangesprogede kompetencer.
I den psykolingvistiske forskning i sprogtilegnelse er der enighed om, at sprog er del af ét sammenflettet system. De er ikke dele i flere autonome systemer (Herdina og Jessner, 2002).
Sprogene er altså integrerede i hinanden, og derfor er det uundgåeligt, at de kommer til at påvirke hinanden (Kirkebæk & Lund, 2014). Sprogundervisningen kan derfor drage fordel af at bygge på elevernes samlede sproglige ressourcer. Der kan overføres viden på tværs af sprog, og det kan skabe synergieffekter. (Daryai-Hansen, 2012; Holst-Pedersen og Jakobsen, 2011).
Elevernes tilgang til sprogene styrkes altså gennem flersprogethedsdidaktikkens pluralistiske tilgang til sprog. Det udnyttes i ECML projekterne, der samler undervisningsaktiviteter på en bred palet af sprog.
Gennem aktiviteterne i projekterne udvikler eleverne deres metalingvistiske viden. De går fra intuitiv og funktionel viden om sprog til en viden om sprog, der er bevidst, tekstuel, præget af logisk sammenhæng, pragmatisk og en viden om det at lære sprog.
I samme omgang kan eleverne udvikle en sprogpolitisk og sprogsociologisk bevidsthed.
Workshoppen starter med et kort overblik over feltet flersprogethedsdidaktik ved at tage afsæt i jeres egne erfaringer. Derefter ser vi på undervisningsmaterialer fra ECML-projekterne.
Alle disse er frit tilgængelige og kan findes på ECML.AT's og nu også på ECML.DK’s hjemmeside.
Vi afslutter med erfaringer fra en dansk kontekst. Her arbejder eksempelvis DELA-NOBA-projektet med flersprogethedsdidaktikken i syv baltisk-nordiske lande.

Petra Daryai-Hansen har siden 2009 været del af FREPA’s internationale arbejdsgruppe og er i dag medlem af FREPA’s styregruppe. Hun koordinerer det baltisk-nordiske DELA-NOBA projekt, som finansieres af Nordplus Horizontal.

Ændringer i sprogbrug - ændringer i sproguddannelse?

Anne Pitkänen-Huhta, Professor og Head of Department, University of Jyväskylä, Finland

Sprogbrugen har ændret sig ganske dramatisk i løbet af de sidste årtier. Sprog kan ikke længere kun ses som et pænt, organiseret system med klare afgrænsninger. Hidtidige begreber som første-, andet- og fremmedsprog er ikke længere brugbare i samme grad.
Folk rejser langt mere end tidligere, og den teknologiske udvikling går stadigt hurtigere. Det har skabt et behov for nye typer af forbindelser mellem folk og nye måder at kommunikere på, og disse skaber igen et nyt og uventet rum for sprogbrug og sproglæring.
Disse nye måder for anvendelse af sproget indebærer flersprogethed, som globalt set altid har været mere almindelig end ensprogethed. 
Således er det nu nærmere reglen end undtagelsen, at eleverne er sprogligt heterogene, og det stiller store krav til sprogundervisningen.
Forskning viser en voksende kløft mellem de unges hverdagssprog og sproget i sprogundervisningen. En tilsvarende kløft findes mellem de sproglige kompetencer, der undervises i på skolerne, og de kompetencer der forventes i samfundet.
I præsentationen vil Anne Pitkänen-Huhta besvare følgende spørgsmål:

• Hvordan får de unge mening ud af deres egen sprogbrug?
• Hvilke typer af sprogkompetencer behøves der i dag? 
• Hvilke udfordringer står sprogundervisningen overfor?
• Hvordan kan vi håndtere disse udfordringer?

Hvem er de digitale indfødte og hvilke kompetencer har de?

Søren Schultz Hansen, forsker, foredragsholder og rådgiver om digitale indfødte og fremtidens ledelse

Netop i disse år bevæger en særlig generation af mennesker og medarbejdere sig ind i voksenlivet: De digitale indfødte. Og via uddannelsessystemet er de på vej ud på arbejdsmarkedet.
Det er den første generation af voksne, som har levet hele deres liv med internet, mobiltelefoner og sociale medier. De kom til verden samtidig med World Wide Web, og de voksede sig store og stærke sammen med mobiltelefonen, der fra deres tidligste barndom blev allemandseje op gennem 90’erne. Og de er foreløbig den eneste generation, der er gået igennem hele den identitetsskabende ungdom med sociale medier inde på livet. Facebook som fænomen og forretning opstod, netop som de trådte ind i teenageårene.
Stort set alle studerende og elever på uddannelser er selvfølgelig digitale indfødte. Og allerede nu udgør unge mellem 18 og 28 over 10 % af den danske arbejdsstyrke. Om bare fem år vil det være hver fjerde medarbejder, som i praksis har levet hele sit liv i en digital verden.
Hvordan skal du tage imod de digitale indfødte? Hvordan tænker de, hvorfor handler de, som de gør, og er det faktisk logisk og rationelt, at de tænker og handler sådan? Hvad er vigtigt i forhold til deres uddannelse og karriereplanlægning? Hvordan skal de motiveres og belønnes? Er det rigtigt, at de er en flok individualister og selvcentrerede narcissister? Og hvad med fordybelsen og koncentration? 

Hvad er interkulturelle kompetencer? – Og hvad kan vi bruge dem til?

Hanne Tange, Lektor, Ph.D. i Engelsk og Globale Studier, Aalborg Universitet

Det er blevet in at tale om interkulturelle kompetencer. Vi skal have mere sprogundervisning, fordi det træner eleverne i interkulturel kommunikation. Vi skal have danske studerende sendt til udlandet, så de kan lære at begå sig interkulturelt. Der gives mange gode grunde til at fokusere på interkulturel kompetenceudvikling, men ved vi overhovedet, hvad vi taler om? I et forsøg på at besvare dette kommer Hanne Tange i oplægget med en fagpersons bud på, hvad et begreb som Interkulturelle kompetencer kan indeholde.
Først vil hun gøre op med myten om interkulturel forståelse som noget, der sker ”naturligt” i forbindelse med sprogundervisning eller udlandsophold. Herefter vil hun med afsæt i et princip om erfaringsbaseret læring prøve at forklare, hvad det er for en udvikling, der kan opstå i mødet med noget, vi opfatter som kulturelt eller sprogligt ”anderledes”. Endelig afsluttes der med en refleksion over hvilke muligheder, vi har for at stimulere interkulturel læring i undervisningslokalet, på arbejdspladsen og i samfundet generelt.