10iCampus fejrede Den Europæiske Sprogdag 2019

Inspiration til alle interesserede

For at inspirere alle, der kunne være interesserede i at afholde et arrangement i forbindelse med Den Europæiske Sprogdag, viser vi her på siden al materiale fra fejringen af Den Europæiske Sprogdag 2019 på skolen 10iCampus i Varde. Skolen afholdte et stort arrangement med forskellige Skype-møder, sproglege og -sange og forskellige andre aktiviteter.

Her på siden kan du se en video og flere billeder fra dagen på 10iCampus, ligesom deres plan for dagen ligger her. Alt dette materiale kan du bruge som inspiration til dit eget arrangement i forbindelse med Den Europæiske Sprogdag.


Om dagen på 10iCampus

v/ Lene Dall Berthelsen

Den Europæiske Sprogdag på 10iCampus indledte vi med at se filmen fra Peder Foldager, efter dette fælles startskud blev dagen fejret med diverse kulturværksteder, hvor dans, madlavning, Skype-sessions og sprogværksteder var omdrejningspunkt.

Den sproglige mangfoldighed kom til udtryk på flere måder:
Skype sessions, hvor eleverne interviewede unge fra både Belgien og Italien.
Sprog-stationer med bl.a. en fransk udvekslingsstudent samt en litauisk elev fra 10iCampus, som underviste i deres modersmål. Tysklæreren og spansklæreren fra 10iCampus bidrog også med en sprogstation.

Den interkulturelle forståelse kom til udtryk på flere måder:
Et danseværksted, hvor den franske Les Lancier blev øvet.
Et madværksted, hvor krydderier fra Grækenland og Spanien blev tilberedt og smagt.

Fremmede flersprogethed:
Til sidst lærte vi at synge sangen Mester Jakob på arabisk. Underviserne var eleverne fra vores modtagerklasse med sent-ankomne elever. De havde hele dagen øvet med sanger og musiker Rikke Egholm Ravn.

Fællesarealet var pyntet med merchandise fra ECML.

Vi havde en virkelig god dag – kl. 08.00-10.30 – den normale undervisning fortsatte resten af dagen.
Vi tænker, at Den Europæiske Dag bliver en tilbagevendende begivenhed hvert år.

Beskrivelser af dagens aktiviteter

Beskrivelse af Skypeværksted:
Der er blevet udarbejdet et ark med nogle spørgsmål – eleverne skal interviewe elever fra andre lande ud fra spørgsmålene. I det ene lokale er der kontakt med en klasse fra Belgien, og i det andet en klasse fra Italien. Camilla og Thomas kommer lige rundt og installerer Skype ved nogle af klasserne onsdag, da det ikke kan nås i værkstederne. De involverede lærere planlægger i detaljer.

Beskrivelse af sprogværksted:
Der etableres 6 sprogstationer med hver sit sprog. Eleverne skal lære nogle gloser til hverdagsbrug. Det kan de lære ud fra et brætspil, et lille rollespil, billeder, pegebøger og opgaver. Vi har tysk og fransk via SJ og PH. Der er 3 udvekslingsstudenter på VG fra Frankrig, Thailand og Polen. Melanie fra B er Hollænder. De involverede lærere planlægger i detaljer.

Beskrivelse af madværksted:
Lugte til eksotiske krydderier, lave en lille snack fra et andet land. De involverede lærere planlægger i detaljer.

Beskrivelse af danseværksted:
Her lærer eleverne en folkedans fra et andet land. De involverede lærere planlægger i detaljer.


Det praktiske:
NB: Vi begynder med protokol i klasserne fra 8.00-8.05. Det er vigtigt, at vi er ret præcise med at sende eleverne afsted hele formiddagen, så tidsplanen ikke smuldrer. Der er i planen afsat 5 minutter til skift fra hvert værksted.

Lene har masser af merchandise som vi skal udnytte for fulde sejl!

Fra kl. 9.30-10.00 skal vi alle lære at synge ”Mester Jakob” på arabisk i dobbeltlokalet. Rikke kommer og spiller til. Til sidst skal det filmes.

SK optager lyden i memoer og sender til CH. DJ tager billeder under sang og sender til CH.

CH og LD filmer fra hver sin side à LD sender også til CH. CH klipper det sammen til en video. Husk ikke at filme eller tage billeder af J fra 10.a – og at vende kameraet vandret.

Video fra dagen

Billeder fra dagen