Sprog er sundt! Det holder hjernen skarp og tungen smidig
Vi er fem forskellige organisationer, som alle gerne vil give dig mulighed for at udvide dit sproglige univers og for at lære mere om sprog. Derfor er vi gået sammen om at tilbyde en række aktiviteter til den Europæiske Sprogdag 2020, så vi kan favne bredt og give dig flest mulige muligheder.
Vi har en fælles, officiel hjemmeside, hvor du kan læse mere om vores fælles event d. 26. september 2020: www.den-europaeiske-sprogdag.dk
Du kan vælge at prøve ét eller flere sprog i løbet af dagen. Vi kan tilbyde bl.a.: engelsk, tysk, spansk, fransk, italiensk, polsk, russisk, kinesisk osv. Du kan sågar prøve dansk for udlændinge.
Alt foregår online i år. Du skal blot klikke på det sprog eller foredrag, som du er interesseret i, og melde dig til (senere vil linksene være tilgængelige på www.den-europaeiske-sprogdag.dk). Der er et begrænset antal pladser, da prøvetimerne er interaktive.
Du kan allerede nu snuse lidt til flere af sprogene ved at se vores videoer, hvor lærerne præsenterer deres sprog. Kom endelig tilbage. Der kommer hele tiden flere sprog til listen. Det hele er naturligvis gratis.
Velkommen – Willkommen – Bienvenue!
Aktiviteterne er planlagt og arrangeret i fællesskab af Det Europæiske Center for Moderne Sprog, Kontaktpunkt Danmark (ECML), Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark, Goethe Institut, Institut Français og Studieskolen i København.