På den Europæiske Sprogdag fejres fremmedsprog i hele Europa. På selve sprogdagen og i ugerne op til den er der events på skoler og uddannelsesinstitutioner, biblioteker og masser af andre steder. Selvfølgelig også i Danmark.
Årets tema: Vi elsker sprog
Sammen med Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark, Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) og Institut Français markerer vi sprogdagen og flersprogethed under overskriften Vi elsker sprog. Det gør vi med et sprogarrangement i Europa-Huset i København om eftermiddagen samt en videokonkurrence 👇 for elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Vinderne i konkurrencens tre kategorier inviteres til præmieoverrækkelse til arrangementet i København som del af det officielle program.
I ECML glæder vi os også til at dele dette års sprogquiz og anden inspiration til, hvordan I kan gøre den Europæiske Sprogdag særlig. Indtil da kan du finde inspiration og materialer fra 2022 og tidligere år i venstremenuen. Men allerede nu kan I bestille plakater og merchandise hos os 👇 til at fejre sprogdagen.
Registrer jeres arrangement i eventkalenderen og lad jer inspirere af de andre sprogevents i hele Europa i anledning af den Europæiske Sprogdag.
Brug også hashtaggene #coeEDL og #FremMedSprog på Twitter og Instagram, når I deler jeres opslag om dagen.