Workshops

ECML workshops har siden starten været en af ECML Kontaktpunkt Danmarks vigtigste aktiviteter. En ECML-workshop udbydes af projektteamet for et igangværende ECML projekt.

Når teamet ønsker at dele sine indhøstede erfaringer med deltagerne fra de øvrige medlemsstater, opslås workshoppen på ECML's officielle hjemmeside. Alle kan i princippet søge, hvis de opfylder kravene til deltagelse i den pågældende workshop. Ansøgningen indsendes til den nationale nomineringsmyndighed (som i Danmark også er det nationale kontaktpunkt), der udvælger den bedst egnede ansøger til workshoppen. Hvis en medlemsstat ikke har mulighed for at sende en deltager til en workshop, tabes denne ret ikke, idet medlemsstaten så i stedet kan sende to deltagere til den næste udbudte workshop. Denne regel gælder for hele projekttemaperioden, som løber over fire år ad gangen.

Det danske kontaktpunkt har allerede sendt adskillige workshopdeltagere til ECML's hovedsæde i Graz, Østrig. I det følgende fremlægger deltagerne deres rapporter og erfaringer fra disse workshops.

2018: Workshop nr. 2: Towards a Common European Framework of Reference for language teachers – Participant report

Sproglærerne fremtidige kompetencer – i et Europæisk perspektiv

 

Sproglærerne på alle niveauer i Danmark kender til den fælles europæiske referenceramme for sprog. Men det vi ikke kender – endnu – er den fælles europæiske referenceramme for sproglærere.

 

ECML (European center for modern languages) samlede i starten af oktober 2018, i Graz, et stort panel af interessenter inden for uddannelse af sproglærere i Europa. Repræsentanter fra ca. 28 forskellige lande mødtes til workshops, hvor vi diskuterede beskrivelser af fremtidige kompetencer, som var kategoriseret ved hjælp af forskellige dimensioner og deskriptorer.

Særlig interessant for os i Danmark er at se, hvordan aspekter af de dimensioner taler ind i og imødekommer en pædagogisk praksis, vi praktiserer. Den første dimension introducerer stærke demokratiske principper og værdier, med bl.a. fokus på learners autonomi og respekt for den kulturelle diversitet. Den næste dimension har fokus på plurilingualisme og interkulturelle kompetencer. Den tredje dimension har fokus på klasseledelse og læringsledelse. Her kan vi genkende mange af de diskussioner og udfordringer, der fylder i det danske undervisningsmiljø. Den fjerde dimension har fokus på vigtigheden af samarbejdet på tværs af teams, fagteams og organisationer, og den femte har fokus på trivsel, betydning af livslang læring og styrkelse af sproglærernes løbende videreuddannelse.
Læs mere her.


Projektdeltager: Danièle Eychenne, Københavns Professionshøjskole – CFU
Link til projektet

2017: Workshop nr. 4: Developing language awareness in subject classes – Participant report

Den todages konference i Graz, som jeg havde fornøjelsen af at være med til, havde titlen: ”Developing language awareness in subject classes” (udvikling af sproglig bevidsthed i alle fag – ikke kun i sprogtimerne). Formålet med konferencen var at skærpe fokus på de faglige udfordringer, som elever af anden etnisk herkomst kan have på grund af (i nogle tilfælde ikke opdagede) sproglige udfordringer. I et Europa, hvor migration bliver nemmere og hyppigere, er vi nødt til at være opmærksomme på, at matematiklærere, historielærere, fysiklærere, geografilærere osv. skal være sprogligt bevidste. Sproglig bevidsthed har vi tit tænkt som noget, der kun vedrører sproglærere, men tanken nu er, at også matematiklæreren, historielæreren osv. skal have fokus på elevernes sproglige udvikling. Det siger sig selv, at vi skal undgå, at en elev med ringe sproglige evner i dansk, og som derfor har svært ved at udtrykke sig i matematik, bliver vurderet som dårlig til matematik. Det kræver, at matematiklæreren er sprogligt bevidst og i stand til at differentiere mellem sproglige og kognitive (fx matematiske) kompetencer.

 

Det kræver også, at matematiklæreren – når hun planlægger sine timer – ikke kun tænker på det matematiske indhold, men også på elevens sproglige niveau og udvikling. Stoffet skal gøres sprogligt tilgængeligt for eleven, og eleven skal udvikle sit faglige sprog i matematiktimerne.
Det lyder umiddelbart logisk, men der er skjulte fælder. På konferencens første dag stiftede jeg bekendtskab med to begreber, som jeg ikke kendte før, nemlig BICS and CLAP (Jim Cummins 1979). BICS står for ”Basic Interpersonal Communication Skills”, dvs. basale kommunikationsfærdigheder mellem mennesker eller evnen til at kunne begå sig sprogligt i dagligdags situationer og om almindelige emner i dagligdagen. CLAP står for ”Cognitive Academic Language Proficiency”, dvs. kognitive, akademiske, sproglige kompetencer. Det er ikke så uforståeligt, som det måske lyder. Alle fag har et metasprog, som eleven skal tilegne sig for at begå sig i faget og i timerne. I matematik har ord som ”potens”, ”i anden”, ”punkt” osv. en anden betydning end i det dagligdags sprog. En matematiklærer kan komme ud for at møde en elev med umiddelbart gode sproglige evner til daglig, men som i matematiktimerne mangler de faglige begreber til at begå sig i matematik. Læreren risikerer derfor nemt at fejlbedømme en elev som dårlig til matematik, hvor eleven faktisk er dygtig til matematik, men ”kun” mangler sproglige og ikke matematiske evner. Et af budskaberne fra konferencen var, at faglæreren skal kunne gennemskue, at der er tale om sproglige udfordringer og skal have fokus på at sikre og udvikle elevens sproglige udvikling i sit fag. Det kræver, at læreren er proaktiv og ikke kun reaktiv. Det er ikke nok, at læreren retter fejl, som dukker op, eller leverer gloser, efterhånden som de bliver nødvendige. Læreren skal i sin planlægning inkludere sprog som en integreret del af det stof, som eleven skal tilegne sig. Det er helt sikkert ikke nemt.
Læs mere her.

 


Projektdeltager: Frank Lacey, Ådalens Privatskole
Link til projektet

2017: Workshop nr. 3: Digital literacy for the teaching and learning of languages – Participant report

I oktober deltog jeg i en workshop i Graz var relateret til ovenstående projekt, hvor man arbejder med at udvikle en ’socio-interaktionel’ fremmedsprogsdidaktik, hvor der er fokus på ’digital literacy’, på autonomi og på ’real-world tasks’, dvs. aktiviteter, der relaterer sig til virkeligheden, publiceres på eksisterende sociale websites, og hvor den feedback, elever/studerende får, gives i den virkelige verden.

 

Dette er generelt yderst relevant og givtigt ift. at man i undervisningen kan fjerne sig fra, at elever alene skriver til læreren, alternativt til hinanden. Her arbejder man med en autentisk modtagergruppe, og det er en præmis for arbejdet, at eleverne har noget at bidrage med, som er af interesse for andre. Der indbygges diverse ’interne’ feedback-processer med læreren som vejleder, således at eleverne stilladsers og ikke kastes ud på alt for dybt vand.
Af eksempler på medier, der ville kunne enge sig, nævntes forskellige fora for opskriftsdeling (ift. nationalretter), hobbies og blogs. Ift. blogs kunne der arbejdes med klasseblog(s), som kunne finde publikum via elevers kommentarer på andres blogs.

 

Samtidig må der lægges vægt på at forberede elever på, hvilke risici der er ved at arbejde på sociale medier – fx i form af mindre behagelige kommentarer og negativ feedback og ift. at et indlæg lever i lang tid og også kan få kommentarer, når læreren ikke er til stede til at vejlede. For nogle af os betød dette, at man må arbejde forskelligt afhængig af børnenes alder.
På workshoppen arbejdede vi med at kvalificere tilgangen og udarbejde eksempler på aktiviteter og opgaver, der kunne rummes inden for projektets tilgang. De enkelte grupper i workshoppen arbejdede med hver deres aktivitet, som var tematiseret ift. dele af fremmedsprogstilegnelsen, fx skriftlig produktion, lyttefærdighed, grammatisk kompetence og kultur.

 


Projektet ventes at munde ud i en beskrivelse af og et kursusmateriale til undervisning af lærere og lærerstuderende, hvor der fokuseres på ovenstående. Alt i alt et yderst sympatisk projekt, som adresserer et generelt problem i undervisningen: at det ikke altid er muligt eller realistisk at etablere autentisk kommunikation i – eller uden for – undervisningen.
Hold øje med projektet og dets udgivelser- og muligheder for at deltage i projektets kursustilbud.

 

Projektdeltager: Hanne Wacher Kjaergaard, VIA University College
Link til projektet

2017: Workshop nr. 2 – Report

The workshop for all ECML National Nominating Authorities (NNAs) and National Contact Points (NCPs) in 33 member states and in Canada was held in Graz on 4-5th May2017. Over the two days the following key issues were discussed:

  • nomination procedures for ECML workshops;
  • the mediation of ongoing developments within the framework of the ECML programme 2016- 2019;
  • the promotion of the ECML outputs from the previous programme 2012-2015;
  • increasing impact.

In preparation for the workshop, a Padlet page was set up by the ECML as an online platform for information and communication. NNAs and NCPs were requested to do some pre-workshop tasks and to complete an online questionnaire highlighting challenges in their role of NNA and NCP and issues to be addressed at the workshop.

 


44 representatives of National Nominating Authorities (NNA) and National Contact Pointsfrom 30 ECML member states and Canada attended the workshop. The event was moderated by Terry Lamb, ECML project co-ordinator of the Language Associations and Collaborative Support (LACS) project; Ana Kanareva-Dimitrovska, ECML Contact Point in Denmark; Ljiljana Subotić, ECML Governing Board member; and Sarah Breslin, Executive Director of the ECML.

 

Projektdeltager: Ana Kanareva Dimitrovska, ECML Kontaktpunkt Danmark
Link to the full report (FREN).

2016: Workshop: A Quality assurance matrix for CEFR use – Participant Report

Workshop: A Quality assurance matrix for CEFR use – Participant report

D. 15-16 november 2016 afholdt ECML en workshop i Graz, Østrig om ”A quality assurance matrix for CEFR use” for alle undervisere samt stakeholdere på institutter og for alle dem som har erfaring med den Europæiske Fælles Referenceramme for Sprog.

Workshoppen havde til formål at præsentere et nyt værktøj som skulle lette implementeringen af den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog for alle medlemslandene.

Workshoppen tog udgangspunkt i medlemslandenes generelle konstatering af den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog igennem de sidste 20 år, idet dens implementering havde været udfordrende for de fleste. Dette nye udstyr blev kaldt en kvalitetssikringsmatrice for CEFRs brug og der blev derfor sat stor pris på muligheden at selv-evaluere ens egne projekter som falder ind under den Europæiske Fælles Referenceramme for Sprog.

Ideen med workshoppen var, at deltagerne kunne samarbejde om denne nye sikringsmatrice og forhøje deres egen videnskab for kvalitetsikring og de forskellige procedurer inden for sproglæring samt gradvis at blive bevidste over forhindringerne og mulighederne for succesfulde innovationer inden for sproglæringen.

Projektdeltager: Isabelle Petiot, Aarhus Universitet, Institut for Kommunikation og Kultur Isabelle Petiot, Aarhus Universitet, Institut for Kommunikation og Kultur   

Læs mere om dette nye værktøj.

Læs mere om den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog og den Europæiske Sprogportfolio.

I kan følge ECMLs (Graz) begivenheder og workshops her.

2016: Participant’s report to the National Nominating Authority and the National Contact Point

D. 10-11 november 2016 afholdt ECML en workshop i Graz, Østrig for sproglærere og undervisere på læreruddannelsen.

32 europæiske lande var repræsenteret - og Canada (en repræsentant fra CASLT). Formålet med workshoppen var at opnå en bedre fælles forståelse for værdien af aktionsforskning i sprogundervisning i en europæisk kontekst. Programmet for de to dage var en blanding af videndeling, præsentation af relevant viden i forhold til aktionsforskningsprojekter og brug af ICT i undervisning/online undervisning. Alle repræsentanter lavede en præsentation om deres undervisning eller fokusområde. Det gav en masse muligheder for at udveksle ideer og tanker og få nye ideer - og finde potentielle samarbejdspartnere til aktionsforskningsprojekter.

Dette samarbejde blev initieret ved forskellige samtalerunder og udveksling af ideer om projekter. Der var herefter god tid til at tale sammen og få lagt planer for samarbejdet og de enkelte tiltag. Personligt er jeg meget optaget af den kulturelle dimension i sprogundervisning og jeg er gået ind i et samarbejde med to lærere fra hhv. Østrig og Montenegro om et projekt der fokuserer på hvordan vi kan integrere det kulturelle aspekt mere i sprogundervisningen og hvordan vi kan arbejde med evalueringen af den kulturelle kompetence.

Vi arbejder på disse mini-aktionsprojekter frem til februar, hvor der afrapporteres og alle rapporter deles internt med alle deltagerne. Målet er at få kigget mere på sprogundervisning - og få et øget samarbejde på tværs af grænserne. Vi skal lære af hinanden, videndele og udvikle en større forståelse og respekt for hinanden.

 

Projektdeltager: Inge Fotel Alfredsen, Lærer, Avedoere Skole, Hvidovre, Danmark
 
Se mere på projektets hjemmeside.

2016: ECML ”Think Tank”-workshop i Graz, Østrig

ECML afholdt den 12.-14. september 2016 en ”Think Tank”-workshop i Graz, Østrig. Formålet med workshoppen var at udveksle erfaringer og udvikle forslag med henblik på det videre arbejde med Language(s) of schooling i ECML.

 

Programmet for de tre dage omfattede både gruppearbejde, hvor der blev udvekslet erfaringer samt forslag til det videre arbejde og plenummøder som indbefattede fremlæggelser, diskussioner og oplæg. Gruppearbejdet udgjorde fire forskellige grupper, som hver havde dets eget emne.
Personligt deltog jeg i gruppe 3, hvis emne var ”Learning and teaching methodology and conditions for cooperation (what and how at pedagogical and didactic level)”.

 

Vi fokuserede blandt andet på udvikling af efteruddannelsestiltag af efteruddannere med henblik på lokale pædagogiske didaktiske efteruddannelsesforløb. Dette forløb havde til formål at diskutere ”the language of schooling” af undervisere inden for andetsprog samt inden for skolens øvrige fag med henblik på udvikling af en sprogbaseret pædagogik I fagene.
Målet er umiddelbart at bidrage med efteruddannelsestiltag af efteruddannere, dels i Graz og dels i Danmark. 

 

Projektdeltager: Karen Lund, Aarhus Universitet

2014: LACS - Empowering language networks

LACS - Empowering language networks

ECML-workshop

LACS "Styrkelse af sproglige netværk"

Afholdt

22-23. maj 2014

Projektdeltager

 

John Shaun Nolan, ph.d. sociolingvistik og lektor i fransk og engelsk ved Uddannelsescenter København Vest, Copenhagen Business School

Projekthjemmeside

LACS

Sprog

 

en, de

Målsætning og projektbeskrivelse

 

Se nedenfor

Målgruppe / Skoleniveau

 

Se nedenfor

Koordinator

 

Terry Lamb, UK

Produkter

 

Se nedenfor

2014: Involving parents in plurilingual and intercultural education (CARAP / FREPA for parents)

ECML-workshop

Involving parents in plurilingual and intercultural education (FREPA / CARAP for parents)

Afholdt

28-30. april 2014

Projektdeltager

 

Barbara Day, lektor på VIA University College, Aarhus

Projekthjemmeside

http://parents.ecml.at/

Sprog

en, fr

Målsætning og projektbeskrivelse

Se på deres hjemmeside

Målgruppe / Skoleniveau

Se på deres hjemmeside

Koordinator

Stéphanie Clerc, Frankrig

Produkter

Se på deres hjemmeside


Gruppebillede fra workshoppen

2014: ECML publications for plurilingual and intercultural education in use

ECML-workshop

ECML publications for plurilingual and intercultural education in use

Afholdt

26-28. marts 2014

Projektdeltager

Sven Halse, uddannelsesleder på Aarhus Universitet og formand for ECML Styregruppen

Projekthjemmeside

PIU

Sprog

en, de

Målsætning og projektbeskrivelse

Se nedenfor

Målgruppe / Skoleniveau

Se nedenfor

Koordinator

Ulrike Haslinger, Østrig

Produkter

Se nedenfor

Deltagerrapport fra workshoppen

Workshoppen PIU (ECML publications for Plurilingual and Intercultural education in Use) havde til formål at styrke kendskabet til de materialer og resultater, der er kommet ud af ECMLs sprogpædagogiske projekter. Workshoppen tog udgangspunkt i fire eksempler fra det afsluttede rammeprogram 2008-2011, nemlig projekterne Plurimobil (der sigter mod bedre udbytte af elevers og studerendes ophold i udlandet), CLIL-LOTE-START (en samling og gennemgang af en række vellykkede ikke-engelsksprogede CLIL-projekter), MARILLE (flersproglighed i majoritetssprogs-undervisningen), og EPOSTL (Det Europæiske Sprogportfolio, et værktøj til refleksion over eget fremmedsproglige niveau). Disse fire projekter blev præsenteret igennem oplæg ved erfarne projektdeltagere, og tidligere erfaringer med formidling af projektet blev præsenteret. Workshopdeltagerne udvekslede derefter oplevelser omkring gode og mindre gode erfaringer fra de 25 deltagerlande. Som nyt medlemsland i ECML havde Danmark relativt få erfaringer omkring projektformidling at byde på og omvendt megen potentiel gavn af andres erfaringer. 

I mindre arbejdsgrupper udarbejdede hver deltager en konkret plan for sin personlige formidlingsaktivitet vedrørende to af projekterne. Denne aktivitet vil blive søgt ført ud i livet ved møder og gennem andet offentlighedsarbejde i det kommende år.

Sven Halse, Aarhus Universitet, Institut for Æstetik og Kommunikation.


Gruppebillede fra workshoppen