Fransk netværks-eftermiddag for samarbejde og dialog Aarhus Universitet

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Fredag 17. marts 2017,  kl. 13:00 - 15:00

Sted

Aarhus, Danmark

Arrangør

ECML

Det Europæiske Center for Moderne Sprog - Kontaktpunkt Danmark og Franske-afdelingen på Aarhus Universitet vil gerne invitere franskunderviserne til en netværks-eftermiddag for samarbejde og dialog fredag d. 17. marts 2017 kl. 13.00-15.00 på Aarhus Universitet, Jens Chr. Skous vej 4, byg, 1481, sal 341.

The European Centre for Modern Languages har været repræsenteret i Danmark med et kontaktpunkt på Aarhus Universitet (ecml.dk) siden Danmarks indmeldelse i 2013. ECML er en unik institution der som mission har at fremme excellence og innovation i sprogundervisningen og som vil hjælpe europæerne til at lære sprog mere effektivt.

Vores tanke med dette arrangement er at styrke de franske undervisers muligheder for at
  1. drage nytte af det danske medlemskab af ECML og af de dertil knyttede faglige tilbud
  2.  styrke relationen mellem franskundervisere i Gymnasieskolen og Aarhus Universitet med særligt henblik på at tiltrække nye franskstuderende.

Det Europæiske Center for Moderne Sprog - Kontaktpunkt Danmark har allerede været i kontakt med nogle franskundervisere, men vi finder det vigtigt at samle et større antal franskundervisere for på den måde at sikre fokus på de emner som har størst relevans for jer og jeres kolleger nu og i den nærmeste fremtid, og for samtidig at etablere et forum for en drøftelse af disse spørgsmål på tværs af skolerne. 
 
Hvis I finder, at vi har overset en underviser hører vi gerne derom.
Tilmelding til arrangementet sker ved at sende en mail, tilmeldingsfrist d. 15 marts 2017!
 
Vi glæder os til at høre fra jer.