Nyt europæisk initiativ i Danmark skal styrke fremmedsprogsundervisningen

Fredag den 9. maj åbner ECML Kontaktpunkt Danmark.? Aarhus Universitet er vært og afholder det første arrangement for det danske netværk, der har et fælles mål om at styrke fremmedsprogundervisningen i europæiske sprog.

02.04.2014 | AU Admins Template

Danmark har i lidt over et år været medlem af European Centre for Modern Languages, en europæisk organisation med 32 medlemmer under Europarådet.

Formålet med ECML er at fremme sprogundervisningen og sprogpædagogikken på alle niveauer i uddannelsessystemet og samtidig understøtte de nationale sprogpolitiske strategier.

ECML er således et fælleseuropæisk netværk under Europarådet, hvor landene udveksler viden og erfaringer inden for sprogundervisning.

Officiel åbning af det danske kontaktpunkt

Det er et netværk, sprogforskere og undervisere herhjemme har ønsket at deltage i, og som Danmark i dag er blevet en del af som det 32. land i Europa. Den officielle åbning af det danske kontaktpunkt finder sted den 9. maj, hvor repræsentanter for kontaktpunktet, det europæiske hovedkontor samt forskellige aktører inden for det sprogpædagogiske felt vil holde oplæg.
”Det danske kontaktpunkt skal fungere som bindeled mellem det europæiske ECML-netværk og de danske sprogundervisere med det formål at skabe et bredt funderet nationalt netværk, der kan fungere som både lærings- og videndelingsplatform, så vi i fællesskab kan arbejde for fortsat udvikling af rammerne for sprogundervisning og sprogpædagogik på alle niveauer i uddannelsessystemet,” fortæller Frits Overgaard Sørensen, projektleder for ECML Kontaktpunkt Danmark.

Tilmelding her

Foreløbigt program kan findes på www.ecml.dk

Fakta om ?ECML er et fælleseuropæisk netværk, hvor landene udveksler viden og erfaringer inden for sprogundervisning. Centeret hører under Europarådet og har eksisteret siden 1994. Danmark blev meldt ind som nation i det europæiske sprogsamarbejde sidste år og åbner nu et dansk kontaktpunkt.

Fem universiteter og syv university colleges er gået sammen i et konsortium, der bliver ansvarligt for at drive det danske kontaktpunkt.

Konsortiet omfatter

  • Aalborg Universitet
  • Aarhus Universitet
  • Copenhagen Business School
  • Roskilde Universite
  • Syddansk Universitet
  • Professionshøjskolen Metropol
  • Professionshøjskolen UCC
  • VIA University College
  • University College Lillebælt
  • University College Nordjylland
  • University College Syddanmark
  • University College Sjælland

Derudover støttes projektet økonomisk af Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Yderligere oplysninger

Frits Overgaard Sørensen?
Projektleder,
ECML´s Kontaktpunkt Danmark?
Tlf.: 87163521?
mail: contactpoint@ecml.dk

Ceremoni / åbning, Nyhedstype