Keynote speaker 2015: Anne Pitkänen-Huhta

Ændringer i sprogbrug - ændringer i sproguddannelse?

Professor Anne Pitkänen-Huhta - Head of Department, University of Jyväskylä, Finland

Abstract
Sprogbrugen har ændret sig ganske dramatisk i løbet af de sidste årtier. Sprog kan ikke længere kun ses som et pænt, organiseret system med klare afgrænsninger. Hidtidige begreber som første-, andet- og fremmedsprog er ikke længere brugbare i samme grad.
Folk rejser langt mere end tidligere, og den teknologiske udvikling går stadigt hurtigere. Det har skabt et behov for nye typer af forbindelser mellem folk og nye måder at kommunikere på, og disse skaber igen et nyt og uventet rum for sprogbrug og sproglæring.
Disse nye måder for anvendelse af sproget indebærer flersprogethed, som globalt set altid har været mere almindelig end ensprogethed. 
Således er det nu nærmere reglen end undtagelsen, at eleverne er sprogligt heterogene, og det stiller store krav til sprogundervisningen.
Forskning viser en voksende kløft mellem de unges hverdagssprog og sproget i sprogundervisningen. En tilsvarende kløft findes mellem de sproglige kompetencer, der undervises i på skolerne, og de kompetencer der forventes i samfundet.
I præsentationen vil Anne Pitkänen-Huhta besvare følgende spørgsmål:

• Hvordan får de unge mening ud af deres egen sprogbrug?
• Hvilke typer af sprogkompetencer behøves der i dag? 
• Hvilke udfordringer står sprogundervisningen overfor?
• Hvordan kan vi håndtere disse udfordringer?

Keynote speaker 2015: Søren Schultz Hansen

Hvem er de digitale indfødte og hvilke kompetencer har de?

Søren Schultz Hansen – Forsker, foredragsholder og rådgiver om digitale indfødte og fremtidens ledelse

Abstract
Netop i disse år bevæger en særlig generation af mennesker og medarbejdere sig ind i voksenlivet: De digitale indfødte. Og via uddannelsessystemet er de på vej ud på arbejdsmarkedet.
Det er den første generation af voksne, som har levet hele deres liv med internet, mobiltelefoner og sociale medier. De kom til verden samtidig med World Wide Web, og de voksede sig store og stærke sammen med mobiltelefonen, der fra deres tidligste barndom blev allemandseje op gennem 90’erne. Og de er foreløbig den eneste generation, der er gået igennem hele den identitetsskabende ungdom med sociale medier inde på livet. Facebook som fænomen og forretning opstod, netop som de trådte ind i teenageårene.
Stort set alle studerende og elever på uddannelser er selvfølgelig digitale indfødte. Og allerede nu udgør unge mellem 18 og 28 over 10 % af den danske arbejdsstyrke. Om bare fem år vil det være hver fjerde medarbejder, som i praksis har levet hele sit liv i en digital verden.
Hvordan skal du tage imod de digitale indfødte? Hvordan tænker de, hvorfor handler de, som de gør, og er det faktisk logisk og rationelt, at de tænker og handler sådan? Hvad er vigtigt i forhold til deres uddannelse og karriereplanlægning? Hvordan skal de motiveres og belønnes? Er det rigtigt, at de er en flok individualister og selvcentrerede narcissister? Og hvad med fordybelsen og koncentration? 

Keynote speaker 2015: Hanne Tange

Hvad er interkulturelle kompetencer? – Og hvad kan vi bruge dem til?

Hanne Tange – Lektor, Ph.D. i Engelsk og Globale Studier, Aalborg Universitet

Abstract
Det er blevet in at tale om interkulturelle kompetencer. Vi skal have mere sprogundervisning, fordi det træner eleverne i interkulturel kommunikation. Vi skal have danske studerende sendt til udlandet, så de kan lære at begå sig interkulturelt. Der gives mange gode grunde til at fokusere på interkulturel kompetenceudvikling, men ved vi overhovedet, hvad vi taler om? I et forsøg på at besvare dette kommer Hanne Tange i oplægget med en fagpersons bud på, hvad et begreb som Interkulturelle kompetencer kan indeholde.
Først vil hun gøre op med myten om interkulturel forståelse som noget, der sker ”naturligt” i forbindelse med sprogundervisning eller udlandsophold. Herefter vil hun med afsæt i et princip om erfaringsbaseret læring prøve at forklare, hvad det er for en udvikling, der kan opstå i mødet med noget, vi opfatter som kulturelt eller sprogligt ”anderledes”. Endelig afsluttes der med en refleksion over hvilke muligheder, vi har for at stimulere interkulturel læring i undervisningslokalet, på arbejdspladsen og i samfundet generelt.